VELKOMMEN TIL MARSVINENES UNIVERS

Interessen for marsvin er steget markant i de senere år. Traditionelt har marsvin været kendt og elsker som et godt kæledyr til børn, men flere og flere voksne har også taget dette lille, sjove og finurlige dyr til deres hjerter.  Der udkommer nu en ny dansk bog om marsvin, skrevet af dyrlæge Mette Lybek Rueløkke, en af Europas førende eksperter. Den hedder “Mine marsvin”.

Marsvin er perfekte kæledyr, som passer ind i vores moderne liv. Marsvin og mennesker har levet under samme tag i tusindvis af år. De er derfor skabt til at være et familiedyr. De er blide og venlige. De er selskabelige, fulde af livsglæde, og de taler livligt sammen, både med hinanden og med dig.

Endnu en fordel er, at man som regel må have dem i lejligheder, hvor det er forbudt at have hund eller kat. De kræver mindre plads end kaniner. De er lette at tage med på ferie eller få passet.

De er meget sociale, og når man blot har et par stykker sammen, behøver man ikke have dårlig samvittighed over, at man lever et travlt liv og ikke er hjemme hele tiden. Så længe de har hinanden, føler de sig aldrig alene.

Alle marsvin er forskellige og har deres egen personlighed. Som en ekstra charme har de et hyggeligt og varieret sprog, som er hyggeligt at følge med i. I denne bog om marsvin kan du bl.a. finde en ordbog “Marsvinsk” – Dansk.

Med andre ord: Marsvin har utrolig meget at give. Balsam for sjælen, bliver de ofte kaldt.

SMÅ DYR MED STOR CHARME

Forside af bogen Mine Marsvin, skrevet af Mette Lybek Rueløkke, udgivet på forlaget TiKo Media

Inden køb af marsvin bør du sætte dig grundigt ind i deres behov. Bliv klædt på til at give dine marsvin et godt liv, så de bliver sunde, glade og velstimulerede. Bogen er spækket med den nyeste viden og dejlige billeder. Mange tips, teknikker vist skridt-for-skridt og gode tjeklister gør den til en praktisk og anvendelig guide til alle fans af marsvin.

  • Køb af marsvin
  • Valg af race
  • Adfærd
  • Ordbog: Marsvinsk – Dansk
  • Den daglige pasning
  • Bolig
  • Hyggelige aktiviteter
  • Sundhed og sygdom

Bogen er rigt illustreret med unikke faglige tegninger og en hel guldgrube af vidunderlige fotos, der viser relationer mellem marsvin og deres ejer.

Bogen viser et bredt udsnit af de mange forskellige typer marsvin samt giver inspiration til mange måder, som marsvin kan bo på.

”Mine marsvin” kan bestilles i alle boghandlere og internetboghandlere.
Sverige: Adlibris.se. Norge: Adlibris.no

Udgivet af forlaget TiKo Media.

Mette Lybek Rueløkke

Forfatter til “Mine Marsvin” er seniordyrlæge Mette Lybek Rueløkke, en af Europas førende eksperter inden for marsvin og andre gnavere. Hun fik sit første marsvin som 8-årig og har været fascineret af disse dejlige dyr lige siden. Hun kender livet som hobbyavler, udstiller og dommer. I sit job som dyrlæge er hun i kontakt med mange dejlige marsvin.

Dyrlæge Mette Lybek Rueløkke, forfatter til Mine marsvin. (Foto: Tine Kortenbach)
Dyrlæge Mette Lybek Rueløkke, forfatter til Mine Marsvin. (Foto: Tine Kortenbach)

”Mine marsvin” er en evidensbaseret fagbog, hvor Mette Lybek Rueløkke øser af sin store viden og lange erfaring og giver svar på masser af relevante spørgsmål, som de fleste ejere af marsvin stiller sig:

  • Hvordan bader jeg mit marsvin?
  • Hvordan klipper jeg klør?
  • Hvordan løfter og bærer jeg et marsvin?
  • Hvilke urter kan jeg plukke i naturen?
  • Hvad må marsvin få at spise? – og hvad må de absolut ikke få?
  • Hvordan holder jeg mine marsvin sunde og raske?
  • Hvordan stimulerer jeg mine marsvin, så de bliver glade?
  • Kan jeg tage marsvinene med på ferie?
  • Hvordan ser jeg, om det er en han eller en hun?
  • Hvordan ser jeg, om min hun snart føder?
  • Hvordan passer jeg en moderløs unge?

EVENTS

Mød os på følgende udstillinger og messer:

Europa-udstillingen, 9.- 11. november 2018, Herning

  • Lørdag kl. 14-15: Mette Lybek Rueløkke holder foredrag om marsvin som et hyggeligt familieprojekt.
  • Lørdag kl. 15: Mette Lybek Rueløkke signerer bøger.

TiKo Media har stand i hal H. Her kan du også møde hele teamet bag bogen. Mette signerer bøger.

AKTUELT

Mød os i Herning den 9.-11. november 2018

TiKo Media vil være til stede på den store Europa-udstilling for mindre husdyr i Messecenter Herning den 9.-11. november: Lørdag den 10. november kl. 14-15: Hør Mette Lybek Rueløkke’s inspirerende foredrag om marsvin som et hyggeligt familieprojekt Lørdag den 10. november kl. 15: Mette Lybek Rueløkke signerer sin nye bog “Mine marsvin” Desuden har TiKo …