Fodring af marsvin

Bogen "Mine Marsvin" har masser af inspiration til fodring af marsvin. Foto Tine Kortenbach
Foto: Tine Kortenbach

Marsvin er planteædere. Den naturlige kost er græs og urter i græsset. Da marsvin blev husdyr, blev fodringen af marsvin lidt anderledes, så deres maver langsomt vænnede sig til også at spise rødder og frugter.

Frisk græs indeholder alt det, som marsvin har brug for, og marsvin elsker græs. Hvis maven først er vænnet til græs, kan de ikke få for meget.

Bladgrønt er det vigtigste af alle fødemidler til marsvin. Det indeholder masser af C-vitamin og alle de andre livsnødvendige næringsstoffer. Det gavner både marsvinenes tænder og tarm.

Det er dog ikke alt bladgrønt, der er lige sundt. Iceberg og almindelig hovedsalat indeholder meget vand og få fibre, men du bør kun bruge det som sundt snacks eller belønning.

Marsvins maver er sarte over for pludselige skift i foderet. Hvis du vil fodre med noget nyt, bør du starte med en lille mængde og øge den over nogle dage, så maven vænner sig til det.

I bogen ”Mine marsvin” er der et helt kapitel om fodring. Her kan du få inspiration til den sunde menu. Du kan også læse om alt det, du bør undgå.

DANSK DOMMER I STORBRITANNIEN

Mette Lybek Rueløkke dømmer på Bradford i UK. Foto: (Evelyne van Vlies)
Foto: Evelyn van Vlies

The Bradford Show er med sine 2.500 kæledyr den største og ældste udstilling for mindre husdyr I Storbritannien. Mette Lybek Rueløkke, forfatter til bogen ”Mine Marsvin”, var i år inviteret til at være dommer i konkurrencen om den ultimativt mest eftertragtede titel som BEST IN SHOW inden for de forskellige grupper, hvor mere end 500 marsvin dystede mod hinanden.
Vinderen blev Mark Rubery med sin Pink Eyed Self Golden, der løb med titlen: 2019 Cavy Best in Show Champion

Mød os i Herning den 9.-11. november 2018

TiKo Media vil være til stede på den store Europa-udstilling for mindre husdyr i Messecenter Herning den 9.-11. november:
  • Lørdag den 10. november kl. 14-15: Hør Mette Lybek Rueløkke’s inspirerende foredrag om marsvin som et hyggeligt familieprojekt
  • Lørdag den 10. november kl. 15: Mette Lybek Rueløkke signerer sin nye bog “Mine marsvin”

Desuden har TiKo Media en stand i hal H, hvor du også kan møde teamet bag bogen.

Mød os på Bogforum 26.- 28. oktober i Bellacenter

  • Lørdag kl. 10.55: Kom og klap et marsvin fra bogen.
  • Lørdag kl. 14.55: Mette Lybek Rueløkke signerer bøger.
  • Søndag kl. 10.55: Kom og klap et marsvin fra bogen
  • Søndag kl. 14: Hør Mette Lybek Rueløkke fortælle om marsvin som et hyggeligt familieprojekt på Bellascenen i den store hal.
  • Søndag kl. 14.50: Mette Lybek Rueløkke signerer bøger.

Aktiviteterne foregår på TiKo Media’s stand B6-001 er ved indgangen til familieområdet. Foredraget er på Bellascenen inde i den store hal.

Flere marsvin som familieprojekt

Folk er villige til at bruge flere penge på deres marsvin, og klientellet er ved at skrifte karakter. Det vurderer seniordyrlæge Mette Lybek Rueløkke, som er aktuel med en ny fagbog om marsvin.

Artikel i Dyrlægemagasinet, august 2018
Af Tine Kortenbach

Interview med Mette Lybek Rueløkke i Dyrlægemagasinet af Tine Kortenbach

”I de senere år har vi oplevet, at kaniner er steget i status, men nu er marsvinene er ved at følge efter. Der er flere og flere, der går op i deres marsvin med liv og sjæl.”

Det vurderer Mette Lybek Rueløkke, seniordyrlæge på den del af Københavns Universitet, der tidligere hed Landbohøjskolen. Hendes område er de såkaldte exotics, dvs. små pattedyr, fugle og krybdyr. Hun lægger dog ikke skjul på, at det er de små pattedyr, især kaniner og marsvin, der ligger hendes hjerte nærmest. Internationalt bliver hun regnet som en af Europas absolut førende inden for marsvin.

Det blev endnu en gang understreget december 2017, hvor hun sammen med en fransk kollega stod for de faglige indlæg på den første internationale veterinær-konference, udelukkende om marsvin, afholdt i Warszawa. Den varede 4 dage og havde deltagelse af 250 dyrlæger fra hele Europa og en enkelt fra USA.

”Det er efterhånden et område, der har stor fokus. Samtidig har klientellet med marsvin skiftet karakter,” forklarer Mette Lybek Rueløkke og uddyber:
”Nu er der langt flere engagerede voksne, som godt vil ofre penge på det. Dengang det var lille Sofie, der kom med sit marsvin, som hun havde fået af sine forældre, var pungen ikke så åben, som den er nu. I dag er marsvin i højere grad et familieprojekt. Der er også flere marsvin med ejere, der er voksne eller unge mennesker.”

Ufortjent ry for at være kedelige

Mette Lybek Rueløkke understreger, at marsvin er så sociale, at de aldrig bør holdes alene. Frarøves de artsfællers selskab, mister de en stor del af deres livskvalitet og fascinerende adfærd. Derfor har marsvin ufortjent fået ry for at være kedelige dyr. Ved at anskaffe sig et par eller en flok, har man heller aldrig dårlig samvittighed ved at være væk fra dem i mange timer dagligt. Til gengæld optager marsvinene villigt deres ejer(e) som flokmedlemmer.

Hun har selv været fascineret af de små gnavere, siden hun fik sit første marsvin som 8-årig. En overgang havde hun rigtig mange og var opdrætter af marsvin til udstilling. Hun var med til at stifte Dansk Marsvineklub og var foreningens første formand 1984-2000. I dag har hun ikke selv marsvin, men hun er fortsat en eftertragtet dommer på den internationale scene. Hun er f.eks. inviteret til at bedømme Best In Show ved Europas mest prestigiøse marsvin-udstilling, der foregår i England til januar. Det er marsvinenes pendant til den berømte hundeudstilling Crufts.

Som barn og ung har Mette Lybek Rueløkke selv lavet mange af de fejl, man kan lave med marsvin. På et tidspunkt satte hun Snuppi, hendes elskede han-marsvin, sammen med en 2-3 årig hun, som jo passende kunne være hans kone. Men det gik ikke så godt, og der kom aldrig levende unger ud af det. Først senere fandt Mette ud af, at hunnerne ikke må være for gamle, når de bliver drægtige første gang. Bækkenet mister evnen til at udvide sig, og ungerne kan blive kvalt i fødslen. Alt det vidste Mette jo ikke noget om på det tidspunkt.

Senere fik Snuppi en ny kone, og så kom der unger, bl.a. Janus, som hun solgte. Efterfølgende viste det sig, at han i virkeligheden var en Jannie, og så var lille Jannie endda ganske frugtsommelig. Mette havde tilsyneladende heller ikke vidst alt for meget om kønsbestemmelse og alder for kønsmodenhed. Efterfølgende har hun tit tænkt på, at det ville have været godt, hvis hun dengang havde haft mulighed for at lære om alt det i en god bog.

Fagbog baseret på evidens

”Jeg har længe haft lyst til at skrive en bog om marsvin. Der har nemlig ikke været noget ordentligt litteratur for den ansvarlige marvineejer. Så det var et voldsomt lykketræf, da Forlaget TiKo Media henvendte sig til mig med en opfordring om at skrive en fagbog om marsvin.”

Målgruppen for den nye bog med titlen ”Mine marsvin” er alle, der interesserer sig for marsvin. Det unikke ved bogen er, at den er skrevet af en dyrlæge med mange års erfaring, og på den måde er den også evidensbaseret. Desuden har den en del unikke illustrationer, f.eks. af kønsbestemmelse, hunmarsvin i brunst og udviklingen af bækkenet på en drægtig hun.

Fokus har været, at det skulle være en moderne og lækker bog med en masse flotte billeder, der viser marsvin i naturlige situationer samt relationerne mellem marsvin og ejer.

”Det er en bog, der vil række ud over landets grænser,” konstaterer Mette Lybek Rueløkke. ”Hverken på det skandinaviske marked eller det engelsksprogede marked er der så seriøs en bog, som er skrevet til voksne og som samtidig er skrevet ud fra et videnskabeligt synspunkt.”

Godt supplement til dyrlæger

Det er begrænset, hvad de studerende kan nå at lære om marsvin på dyrlæge-studiet, så bogen vil være et godt supplement med basisviden om marsvin. Mette Lybek Rueløkke giver en række eksempler på, hvad dyrlæger kan bruge bogen til:

”Hvad sker der, hvis jeg kastrerer en han? Ændrer han så karakter? Hjælper det at kastrere to hanner, som skal gå sammen? Ville de så bedre kunne leve i fred og fordragelighed? Svaret er, at kaniner som hunde og katte mister deres kønsdrift ved kastration. Det gør marsvin ikke. Til gengæld kan to intakte hanner sagtens leve sammen som fine venner, hvis de introduceres til hinanden på den rigtige måde.”

”Mange er heller ikke klar over, at marsvin føder meget store unger i forhold til deres vægt. Det kan sammenlignes med en menneske-mor, der skal føde firlinger på 10 kg hver! For at kunne føde så store unger skal hendes bækken udvide sig meget. Bliver hun for gammel inden det første kuld, kan bækkenet miste evnen til udvidelse, og det kan få alvorlige følger. En god alder for første parring er fem-otte måneder.”

”Ligesom f.eks. ved hunde betyder det rigtig meget, at dyrlægen ved lidt om de forskellige racer og pelsfarver ved marsvin. Hvis dyrlægen kan sige: Nå, her har vi jo en lille Teddy, eller her har vi jo en agouti, så er det med til at overbevise ejerne om, at dyrlægen virkelig er kompetent.”

”Hele kapitlet om fodring er også interessant for dyrlæger, fordi der er rigtig mange ejere, som fejlfodrer deres marsvin og har misforstået det ene og det andet. Jeg synes, at det ville være naturligt for dyrlæger at hjælpe klienterne ved at henvise til bogen eller sælge den til klienter, som er nye med marsvin.”

”Håbet med denne bog er, at folk bliver godt oplyst. At de får noget, de kan relatere sig til. Noget, de kan bruge til at give deres marsvin et godt liv og dem selv en masse hyggelige oplevelser,” slutter Mette Lybek Rueløkke.

Se artiklen som pdf
Link til hele Dyrlægemagasinet

Når marsvin skal have unger

Illustration til bogen Mine Marsvin af et marsvin, der snart skal have unger, fotograferet af Tine Kortenbach copyrightMarsvin føder meget store unger i forhold til deres vægt. Det ville svare til, at en menneske-mor føder firlinger på 10 kg hver!!!! Lige inden fødslen er hunnen meget besværet, da ungerne kan udgøre næsten halvdelen af hendes vægt. Man kan sammenligne hendes kropsform med en stegepande, hvor hoved og forkrop er pandens håndtag, mens bagdelen er selve kroppen.

Hos Anne Iversen i Søborg var vi så heldige, at vi fik lov til at fotografere sådan en hun, som snart skulle føde. Det var helt utroligt at se, hvor stor hun var.

Ugen efter kom vi tilbage og kunne fotografere hende igen, sammen med de fire små uldtotter.

Hun hedder 4-ever Snowgo og er en hvid rødøjet Teddy, som er født hos Anne Iversen. Da billederne blev taget, var hun ca. 2 år gammel. Her er Annes beskrivelse af hende:
Hun er helt særlig. Det er som regel hende, som er helt fremme ved burkanten, når der skal fodres og altid god for en “kæl”. Hun var en god mor til ungerne, som voksede fint og stabilt alle 4. De er nu solgt til gode familier.

Illustration til bogen "Mine Marsvin" af et marsvin med unger, fotograferet af Tine Kortenbach copyright

Læs mere i bogen ”Mine marsvin”. Her er et helt kapitel om marsvins formering – lige fra hannen og hunnen sættes sammen, til ungerne skal sælges. Du får også gode råd og lærer om risikoen ved at avle med din hun.

Olaf som fotomodel

Kom ind i maskinrummet og få et indblik i processen med at skabe bogen Mine Marsvin, skrevet af dyrlæge Mette Lybek Rueløkke og udgivet på forlaget TiKo Media, 2018. Fotografering af dyr er lidt af en kunst.
Her er en foto-session med det flotte marsvin, Olav, en af de mange små kæledyr i bogen, som er spækket med lækre billeder af marsvin og samspillet mellem marsvin og mennesker.
Olaf er en Californian. Han var udstillet som kæledyr og var næsten 2 år gammel. Ejes af Louise Sørensen, Asnæs.

På udstilling med Abyssinier og andre racer

På udstilling med Abyssinier. Foto fra bogen Mine Marsvin af dyrlæge Mette Lybek RueløkkeIda Wikström er på udstilling med den race, der hedder Abyssinier. Den smukke hun på 7 måneder har navnet Wallhamra HD Gissa og er en Dark Eyed Golden. På udstillingen i Landskrona blev den præsenteret på et fint hvidt og perlebesat udstillingsbræt, som virkelig fremhævede det smukke dyr.

Racen Abyssinier er kendetegnet ved, at de har 10-12 hvirvler i pelsen, de såkaldte rosetter. På hver side skal der være 1-2 rosetter skulderen, 2 rosetter midt på, og 2 rosetter på bagdelen. Rosetterne skal adskilles af tydelige, stive og lige kamme. Pelsen skal være 3-4 cm lang.

Abyssinier er blot en af de mange forskellige racer, som du kan læse mere om i bogen “Mine Marsvin”. Du kan også få et indblik i, hvorfor det er sjovt at udstille og hvordan du forbereder dine marsvin bedst muligt til udstilling.

 

Lækre chokolader

To marsvin af racen glathåret chokolade i bogen Mine Marsvin af dyrlæge Mette Lybek Rueløkke. Foto: Tine Kortenbach
Det er ikke til at stå for de smukke chokoladefarvede marsvin med rubinfarvede øjne. Du kan møde dem rundt omkring i bogen.

I putteposen til venstre er en han:
DKCHpb DKCH SCH NCH Popcorn P7 Dell’Orto.

I den blå puttepose til højre en hun:
DKCH SCH Theodora T8 Dell’OrtoFire marsvin af racen glathåret chokolade i bogen Mine Marsvin af dyrlæge Mette Lybek Rueløkke. Foto: Tine Kortenbach

4 x chokolader på række:
DKCH SCH Theodora T8 Dell’Orto
DKCHpb DKCH SCH Ella Choko E8 Dell’Orto
Ameretto A10 Dell’Orto
Cappuccino C10 Dell’Orto

Fem chokolademarsvin i bogen Mine Marsvin af dyrlæge Mette Lybek Rueløkke. Foto: Tine Kortenbach
Og da den femte kom til:

DKCH SCH Theodora T8 Dell’Orto
DKCHpb DKCH SCH Ella Choko E8 Dell’Orto
Ameretto A10 Dell’Orto
Cappuccino C10 Dell’Orto
Jinx on choko J9 Dell’Orto
De er fotograferet hos Nete Dietrich i Fredensborg, som opdrætter nogle af verdens bedste chokoladefarvede marsvin under navnet Dell’Orto.

Aktive marsvin er glade marsvin


Tænk sig at være marsvin hos Lone og Thomas i Brønshøj!
Her er masser af inspiration til, hvordan du laver sjove aktiviteter med dine marsvin. Marsvinene får lov til at gå på jagt efter maden i en finurlig labyrint med nye udfordringer hver gang. Aktive marsvin er glade marsvin.
De to marsvin hedder Kalven og Grævlingen. Kalven er en herre på 5 år. Grævlingen er en dame på 2,5 år.